Film / fiction for children / børnefilm

Kate & Mim-Mim - Kate the great


Description


Kate er en sød og kvik pige på omkring de fem år, som har mange sjove stunder sammen med sine forældre. Og sit tøjdyr, den lilla kanin Mim-Mim, som bliver levende, når de tager til fantasilandet Mimilu. Her bor de sjoveste skabninger i de mest fantastiske omgivelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. June 2016

By

By

Ulrich Breuning

d. 1. June 2016

'Kom her med på eventyr med mit nye kæledyr', lyder den lokkende sang i denne fjernsynsserie for førskolebørn (fra cirka 3 år). Og der er i den grad herlige eventyr sammen med Kate og hendes tøjkanin i Mimilu, hvor alt kan ske. Og sker.

Kate er en sød og kvik pige på omkring de fem år, som har mange sjove og hyggelige stunder sammen med sine forældre. Og sit tøjdyr, den lilla kanin Mim-Mim, som bliver levende, når de tager til fantasilandet Mimilu. Her bor de sjoveste skabninger i de mest fantastiske og farvestrålende omgivelser. Og her løser Kate og Mim-Mim de små udfordringer, som er opstået i hjemmet. Det kan være en forkølelse, en blomst, der ikke vil vokse eller en fugl, som spiser kager. Med genkendelig signatursang og en fast ramme efter modellen hjem-ude-hjem - alle afsnit starter og ender trygt sammen med far og/eller mor - har BBC Kids skabt børneunderholdning med dyder som familiesammenhold, venskab og fantasiens magt og muligheder.

På sit eget niveau er Kate ikke så lidt af en positiv problemknuser, og serien er i det hele taget positiv. Familielivet er lutter idyl med nærværende, hjælpsomme og legelystne forældre, der yderligere rammer det politiske korrekte ved, at far en en anelse brun i huden. Positiv og korrekt småbørnsserie i CGI-animation og meget stærke farver.

"Kate & Mim-Mim" er to karakterer, som henvender sig til førskolebørn, og som skaber god stemning. Ganske som for eksempel ikonerne Pingu, Postmand Per og Byggemand Bob.



Information and editions