Krimi/gyser for unge fra 13-14 år og forsidens blodige skrift og dystre pigeansigt på mørk baggrund sender de rette signaler til læseren. Bogen er af et omfang, der gør at de ikke så læsevante har en chance.
Steen Langstrup har skrevet en lang række uhyggelige bøger for både unge og voksne. Denne foregår på et kollegie i København. Hertil flytter Katrine på flugt fra en voldtægtsoplevelse i sin hjemby, en voldtægt, hvor hun følte sig presset til at trække anmeldelsen tilbage. Men heller ikke i storbyen kan hun være i fred, for ret hurtigt føler hun sig forfulgt og plaget af en stalker. Eller gør hun? Bogens voldsomt utroværdige fortæller er nemlig Martha, der som vidne beskriver, hvordan hun oplever de ting, Katrine udsættes for. Men er der overhovedet en stalker, eller har Martha sin egen plan? Det afsløres i bogens sidste afsnit. Handlingen bygges op i korte kapitler med bystemning og kollegiemiljø, og selv om uhyggen lurer under overfladen, kom den aldrig helt ind under huden på mig, for jeg havde desværre gættet plottet, og jeg synes måske også, at historien ikke nåede at folde sig rigtigt ud.
Jeg kan sammenligne den med Tankespind af Julie Clausen (12/29) og Løb for livet (12/27) af Marie Østergaard Knudsen.
Jeg har læst en del af forfatteren, som kan være rigtig uhyggelig. Her kan denne roman ikke helt være med, men til gengæld har den et omfang og en tilgængelighed, som gør, at jeg ville anbefale den til unge piger, der måske ikke er så læsende igen.