Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Katte


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 2004

By

By

Steen Agger (skole)

d. 4. Feb. 2004

Små fakta er en ny serie, hvis primære målgruppe er børn, der netop har lært at læse, men den kan også bruges til oplæsning/samtale for mindre børn. Her handler det om tamkatten. Bogen starter med en fødsel og killingernes opvækst. Herefter fortælles kort om emner som kattesprog, klatring, jagt, lugte, nattesyn, racer osv. Der er også en kort oversigt over vigtige oplysninger om katte. Bogen er forsynet med indholdsfortegnelse, litteraturliste, internetadresser og stikordsregister. Illustrationerne består af gode farvefotografier og tegninger, anbragt rundt om på farvede sider. Forsiden viser to søde, sovende killinger. En fin lille bog, som sikkert vil appellere til dyreglade begynderlæsere. I skoleregi kan bogen bruges til (fagligt) læsekursus. Der findes i forvejen en del bøger med lignende indhold. Katte og killinger (2000) er en smule sværere at læse og er mere omfattende, idet den også fortæller om bl.a. pasning af katte. Katten et pattedyr (2001) indeholder omtrent samme emner og drager paralleller til andre pattedyr. Min første kat (1999) fortæller meget om kattens røgt og pleje og kræver en mere rutineret læser.