Med Sovjetunionens opløsning blev Kazakhstan en selvstændig nation med et område, der strækker sig fra Uralbjergene i vest til Kina i øst. Landet er bl.a. kendt for nomadeliv, minedrift og atomvåbenforsøg samt miljøkatastrofen omkring Aralsøen. Forfatterne kommer for en stor dels vedkommende fra Kazakhstanforeningen, en sammenslutning af yngre danskere, der mødte landet første gang i forbindelse med Next stop Sovjet-kampagnen og siden har fulgt kærligheden op med både besøg, udviklingsprojekter og forskning. I denne første bog på dansk om landet præsenteres det med historie, geografi, økonomi, sprog, politik, kultur og litteratur. I mange tilfælde ud fra egne besøg og personlige bekendtskaber. Også en herboende kazakhisk familie kommer til orde. Bogen er illustreret med fotos, reproduktioner og kort og kan bruges af politisk interesserede, turister, opgaveskrivere og andre nysgerrige, der vil vide mere om et fjernt land, der dog er med i Europarådet.