Books / fiction for children / roman

Kelley


Description


Fantasy. 17 årige Kelley bor i New York, hvor hendes drøm om at blive skuespiller er ved at gå i opfyldelse. Men så møder hun den mystiske Sonny, som vogter portalen til feernes rige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Apr. 2010

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 12. Apr. 2010

Romantisk fantasy for piger fra 13 år. Bogen er første del af serie, og den flotte forside gør, hvad den kan for at sælge bogen.

Kelley er kun 17 år, men er draget til New York helt alene for at forfølge sit livs drøm om at blive skuespiller. Hun knokler på et lille teater, som er ved at sætte "En skærsommernatsdrøm" op. Da hovedrolleindehaveren bliver syg, får Kelly sin chance som stand-in for hende. Men skæbnen har andre planer med hende, og hendes liv tager en uventet drejning, da hun i Central Park løber ind i den smukke og mystiske Sonny. Sonny er nemlig skifting, stjålet af feer som barn og nu vogter af portalen til feernes rige, og Kelley er faktisk ikke Kelley, men fekongens forsvundne datter, og de to unge kommer hurtigt til at stå i midten af et både voldsomt og indviklet opgør mellem to fe-grupper. De forelsker sig naturligvis også i hinanden, selv om meget kunne tyde på, at det bliver en svær alliance. Men sådan var det også tit hos Shakespeare og i en sjov blanding af Shakespeare og gammel engelsk folketro, leverer bogen en velfortalt og romantisk historie med to sympatiske hovedpersoner. Forfatteren har ikke tidligere været oversat.

Min første indskydelse var, at denne kan læses af fans af Tusmørke-serien. Sonny har samme mystiske helteeffekt og beskyttertrang, og romantikken er på et ikke så kødeligt plan.

En godt fortalt og hurtigt læst bog med en tilpas dosis romantik, spænding og sympatiske hovedpersoner - og så er teatermiljøet især godt beskrevet.