Books / nonfiction for children

Kender du skibe?


Description


Let fagbog om skibe. Ud fra et lille billedudsnit, skal man gætte otte skibe. Til børn fra 6 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Mar. 2022

By

By

Henriette Camilla Jensen

d. 11. Mar. 2022

Let fagbog om skibe. Ud fra et lille billedudsnit, skal man gætte otte skibe. Til børn fra 6 år.

De tre bøger er opbygget på samme måde, hvor man først får et lille udsnit af en ting med teksten "Hvad er det?" Svaret kommer på næste side med stort billede og tilhørende tekst "Det er ..." I "Kender du biler?" skal der gættes en veteranbil, en pickup, en sportsvogn, en stationcar, en firehjulstrækker, en cabriolet, en SUV samt en el-bil. Bogen har lettal 9. I "Kender du fly?" skal der gættes et fragtfly, et kampfly, et vandfly, et svævefly, et veteranfly, et privatfly, et passagerfly samt et papirfly. Bogen har lettal 9. I "Kender du skibe?" skal der gættes et vikingeskib, en fiskekutter, et sejlskib, et fragtskib, et krigsskib, en færge, et krydstogtskib samt et piratskib. Bogen har lettal 10. Alle bøgerne afsluttes med en samlet oversigt over indholdet samt et oplæg til at tale med en ven om bøgernes indhold, henholdsvis biler, fly og skibe. Via en QR-kode kan teksten læses højt. De indgår i serien "Digilæs Mini B" fra forlaget DigTea. Bøgerne i denne serie er beregnet til den begyndende læsning, hvor barnet øver læsningen ved at genkende og læse ordbilleder.

Bøgerne har en god blanding af almindelige kendte ting og mere sjældne, så der er meget at snakke om. Der er en fin sammenhæng mellem ord og billeder, og sætningernes gentagelser vil give børnene en god læseoplevelse.

Der kan i samme stil gættes på frugter i Gæt en frugt.