Film / fiction / drama

Kennedy


Description


Den 22. november 1963 myrdes præsident Kennedy. USA er i chok. En håbefuld æra er slut. En dramatisk periode med en mislykket invasion af Cuba, raceuroligheder, optrapning af Vietnamkrigen og missilkrise. Men også en tid med familieliv. Og sidespring!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2011

By

By

Ulrich Breuning

d. 28. Oct. 2011

En mini-serie om den amerikanske præsident Kennedys embedsperiode henvender sig direkte til et politisk og historisk orienteret publikum. Men præsidentens 1.000 dage som "verdens mægtigste mand" beskæftiger sig også med privatlivets krinkelkroge, hvilket tilfører serien en generel appel. Kennedy kan formidles som en populær tilgang til en dramatisk periode i det 20. århundredes historie.

Den 22. november 1963 myrdes præsident Kennedy i Dallas, Texas. USA er i chok. En håbefuld æra, der startede med valgsejren over vicepræsident Nixon i 1961, er slut. En dramatisk periode med en mislykket invasion af Cuba, raceuroligheder i Alabama, optrapning af Vietnam-krigen og en missilkrise, der truer med at starte tredje verdenskrig. Men også en tid med rigt familieliv. Og sidespring, som FBI's magtfulde chef Hoover nidkært overvåger.

Kennedy-klanens dramatiske skæbne er gjort af det stof, som gode historier spindes over. Alene det, at man aldrig har opklaret mordet, eller endnu vigtigere: hvem der egentlig stod bag, fremprovokerer konspirationsteorier. Bedst er drabets mulige bagmænd skildret i Oliver Stones JFK, 1991. I Kennedy, 1983 portrætteres præsidenten af Martin Sheen, og i 1963 spillede Cliff Robertson en ung Kennedy i krig i "P.T. 109 på natpatrulje". Og i Thirteen days, 2000 er det Bruce Greenwood, der meget fint agerer plaget præsident med samvittighed.

Kennedy som helt og Hoover som skurk er en god omend firkantet konstellation i en serie med tydeligt datostempel.