Books / nonfiction for children

Kenya


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Apr. 2010

By

By

Ingrid Martlev

d. 15. Apr. 2010

Bogen om Kenya fra serien Verden i forandring egner sig til supplerende læsning i samfundsfag og geografi fra 8.-10. klasse samt for interesserede uden for folkeskolen. Den kan læses med forståelse fra 13 år.

Bogen giver en introduktion til landets geografiske forhold. Dernæst et noget større indblik i landets historie med vægt på tiden efter 1900, hvilket giver en form for forståelse for, hvorfor landet står over for så mange udfordringer, som de følgende kapitler redegør for. For der er mange forandringer i gang i Kenya. Disse belyses i de øvrige kapitler. Det drejer sig om de sociale områder, hvor voksende klasseforskelle udgør en trussel, og hvor korruption og magtmisbrug hindrer en demokratisk udvikling samt om miljø og økonomiske forandringer, der er medvirkende til udpining af landet og befolkningen. Bogen giver ikke læseren meget håb for fremtiden, hvortil der er afsat et mindre kapitel. Bogen er sat med stor skrift. Brødteksten suppleres med faktabokse og der er fotos og grafer til at understøtte teksten. Bagerst stikord, ordliste, tidslinje fra 1895 til i dag, samt henvisninger.

Oplysninger som disse om Kenya - og så koncentreret - findes ikke samlet i én bog rettet mod målgruppen.

Der lægges ikke skjul på, at udfordringerne for Kenya - og den øvrige verden for den sags skyld - er voksende, og at fremtiden ikke ser lysende ud for alle lande, der ellers skulle have potentiale. Derfor bør bogen stå på både børne- og folkebiblioteker.



Information and editions