Her er én del Strisser på Samsø (flyttet til Søborg), en sjat Lykkevej og så en god portion folkekomedie rørt sammen med et drys socialrealisme. Og som i hans debut: Kys fra 2002 viser forfatteren, at han kan skrive en utrolig velfungerende dialog, der giver forestillingen lige det drive, der skal til. Arne og Robert er hovedpersonerne, Arne er en lettere frustreret efterlønner, konen Else arbejder henne på Posten, og Arne slår tiden ihjel med sin store interesse: rockmusik og allerhelst Rolling Stones. Nabokonen er skør og røvirriterende, og Arne kommer ved et uheld til at daske hende oven i hovedet med en guitar og følgerne er ret fatale. Robert er en yngre politiassistent med delebarn og moderne rod i livet, og de to's tilværelser bliver nu flettet sammen og det på lidt overraskende vis her og der. Arnes datter har et lidt mystisk job, og hvad er det lige nabokonens mand går og laver? Er De forvirret? ja, og med god grund, men det lykkes faktisk forfatteren at få skruet en yderst underholdende og barok historie fra forstæderne sammen. Af og til er typerne ligefrem genkendelige (den 40-årige anæmiske bibliotekar måske som undtagelse!) Der kunne komme en sjov film ud af denne fortælling, måske ikke en spændingshistorie, vi ved jo både hvem og hvordan Men hvor skal det dog ende?.