Som 11-årig kom Naser Khader til Danmark, familiesammenført og helt uforberedt på en tilværelse i et samfund som det danske, direkte fra tilværelsen i en lille landsby i Syrien. En tilværelse mellem to forskellige kulturer, og det er dette skisma Khader forsøger at komme omkring i denne bog, fortalt til journalisten Jakob Kvist, hvor Khader hudløst og uden at lægge skjul på egne fejl, fortæller om de problemer det har givet, at vokse op som selvstændig tænkende, i en meget autoritær kultur. Dette er ikke blot erindringer i almindelig forstand, men også en søgende persons forsøg på at anskue indvandrerdebatten i et bredere perspektiv, at se det danske samfund udefra, med nye briller, og en anderledes vinkel. Khader er en velformuleret og vidende person, en politiker som vil gøre sig på landsplan, en som har prøvet meget i sin tid her i Danmark, og som har et afklaret forhold til at være andengenerations-dansker, og i portrættet af faderen lyser kærligheden til denne stejle mand fuldt igennem, en person som Khader, med sine meninger, bør sige fra over for, men som han på trods elsker. En bog som prøver at bygge bro i debatten om indvandrere, en bog som vil sætte sig ud over de sædvanlige klicheer, og formidle et budskab om tolerance og overbærenhed.