Books / fiction / roman

Khans skat


Description


Dirk Pitt, direktør for miljøorganisationen NUMA og eventyrer, kommer på sporet af Djengis Khans skat, og så går Pitt og hans NUMA hold i aktion. Sporet fører til Mongoliet og gennem Gobiørkenen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Carsten Güllich-Nørby

2007

Bred målgruppe blandt spændingslæsere, og rent guf for de især mandlige læsere, der gerne læser en underholdende roman, hvor spændingsmomentet effektivt drives af en eventyrlig jagt på en historisk skat med en tænkende macho-helt, der er alt som enhver drengerøv drømmer om at være.

Cussler skriver her endnu en roman sammen med sin søn Dirk, der samtidig låner sit fornavn til eventyreren og undervandseksperten Dirk Pratt vi kender fra flere andre af Cusslers romaner. Dirk er også direktør for miljøorganisationen NUMA. Endnu et navnesammenfald, da Cussler ikke kun er forfatter, men faktisk marinebiolog, som med sit firma NUMA faktisk netop har fundet flere skibsvrag. Så mon, der ikke er en hel del alter-ego-effekt mellem Cussler og Pratt? Det gør bestemt ikke romanen mindre spændende. Cussler-duoen har meget autencitet i deres beskrivelser, og historikken virker meget overbevisende, når de med udgangspunkt i faktiske historiske begivenheder lader en forrygende jagt på ingen mindre end Djengis Khans grav og en skat over alle skatte være den nye vellykkede romans ledetråd. Den ene side tager den anden, og man kommer i høj grad med på eventyr.

Cussler-duoen er faktisk ret velskrivende, og selvom de gør det helt på genrens præmisser uden banebrydende nyt, synes jeg de formår, at skrive en stort anlagt moderne spændingsbog om skattejagt, som er underholdende hele vejen. På niveau med Grisham og Follett.

Forrygende og underholdende skattejagts-eventyr.