"Der sker ting og sager på denne spændende sangerinde[s] første skive i fine omgivelser ... Louise Bøttern kommer igennem med flagrende vimpler og høj kvalitet, nærmest glider igennem de ikke helt nemme Monk-numre som Well, You Needn't, titelnummeret og Robbin's Nest med perfekt udtale og et åbenbart og naturligt swing nede i vokalens gemmer - så bliver man omsider glad for at høre en sangerinde her fra vores egn ... Fin produktion. Bare ikke med Loverman som første nummer... Og dog - jo, det holder, men ikke nær så inspirerende som Monk-numrene. Det er hipt og morsomt. Og stort set betalt af crowd-funding - FYI til de fattige pladeproducenter".