Books / nonfiction for children

Kig og snak om dyr i hele verden


Description


Billedbog med papsider. Gå på opdagelse og find en masse dyr der lever på de forskellige kontinenter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. July 2016

By

By

Julie Arndrup

d. 29. July 2016

Fem flotte store pegebøger til 1-3-årige med masser af dyr og natur at snakke om og kigge på.

Fem bøger i tyk pap kvalitet af Christine Henkel. Vi kommer omkring dyr i hele verden, mark og eng, skov og krat, have og hegn og sø, mose og å. Bøgerne er uden en sammenhængende historie, men der er ord under udvalgte illustrationer, som man så kan lede efter i selve billedet, på hvert dobbeltopslag.

Det er nogle dejlige illustrationer af en masse forskellig natur vi her præsenteres for og der er lagt op til mange hyggelige timer med at gå på jagt i alle scenarierne og lede efter de forskellige udvalgte dyr og planter. Tegningerne er naturalistiske og detaljerige og der kan fortælles mange historier ud fra hvert billede.

Der findes mange pegebøger om dyr og naturen, men få med så mange detaljer. I stilen minder den om Rotraut Susanne Berners En sommerdag i byen.