Books / fiction for children / gå på opdagelse

Kig og snak om livet i byen


Description


Billedbog. Tag med Bo og Bitten på ture i byen, på en byggeplads, i lufthavnen og på stationen. Læs historien og find ting på billederne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Aug. 2014

By

By

Lars Larsen

d. 1. Aug. 2014

En billedbog med solide papsider til oplevelse og samtale med børn fra 2 til 5 år.

En farvestrålende billedbog med solide papsider, store overskuelige billeder og ganske lidt tekst om livet i byen. På 8 opslag er der små fortællinger om søskendeparret Bo og Bitten og deres forældre. De er til marked på torvet og en tur på legepladsen ved Bittens børnehave. En mandag er de på byggepladsen, hvor deres nye hus bliver bygget, og på vejen hjem passerer de et trafikuheld. Senere er de i lufthavnen og til idrætsdag for alle skolerne. Bitten og faderen skal med toget, og Bo og moderen følger dem til stationen. På det sidste opslag er de til havnefest. Der er mange spændende detaljer og meget at opleve, digte videre på og snakke sammen om. Ved siden af de store billeder er en spalte med kort tekst og billeder af dyr og personer, tasker og andre detaljer at gå på jagt efter på det store billede. Illustrationerne er overskuelige og samtidig fulde af aktivitet. Forsiden med vindmøller og en skovbørnehave signalerer aktivitet, men ikke så meget byliv.

Svarer i opbygning til Vi besøger byggepladsen, 2011.

En billedbog med overskuelige billeder om det der sker rundt omkring i byen og lige udenfor. Til oplevelse og samtale med børn fra 2 til 5 år.