Leporellobog i tykt pap med en række af de kendte og elskede figurer fra DR tv - for de mindste fra 1 1/2 - 3 år.
Lille kvadratisk papbog - leporellobog, med de elskede figurer som Bamse, Kylling, Bjørnen Bjørn, Kaj og Andrea, som behøver ikke nærmere præsentation. På bogens ene side bliver alle figurerne vist med en gæst pr. kvadrat - med varme illustrationer. Under hver figur står navnet, sat ind i en lille sætning. På bogen kan man ingen steder læse illustratorens navn, men stregen er set før i disse sammenhænge. På bogens anden side er der en lang bønnestage, som figurerne kravler op af og sidder på. For oven i bogen er der lavet et lille hul i bogen, så den hænges op i snor og evt. bruges som pynt og hygge på børneværelset eller biblioteket. Farverne er varme pastelfarver der gør sig godt. En sød, varm og charmerende lille bagatel, som der helt sikkert vil være lånere til, fordi figurerne er dem de er!.
Der findes mange andre bøger med disse figurer, men ikke i denne leporellobogsform. Bogen vil ikke fylde op i pegebogskrybben, for den vil nok det meste af tiden være hjemme hos små fans af Bjørnen Bjørn og Bamse.
Der findes rigtig mange forskellige bøger med denne figurfamilie fra DR, og dette nye skud på stammen vil indføje sig i rækken og blive lånt ud til små fans og deres forældre.