Film / fiction / actionfilm

Kill the Irishman


Description


Historien om Danny Greenes liv og vej ind i kriminaliteten og mafiaen. Danny er sin egen og finder sig ikke i noget. Det udløser en pris på hans hoved, men han er ikke så let at slå ihjel.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Oct. 2011

By

By

Joan Bak

d. 13. Oct. 2011

Til dem, der vil have en meningsfuld actionfilm. Filmen er baseret på Danny Greenes liv, en virkelig person i Clevelands kriminelle miljø i 1970'erne. Kan ses fra 15 år.

Danny Greene er af irsk afstamning og vi hører kort om hans opvækst, og stifter bekendtskab med ham, da han arbejder som havnearbejder. Herefter arbejder/slås han sig vej til toppen og bliver formand for fagforeningen. Det bliver dog en kort karriere, da han anholdes for bedrageri. Han slipper for fængselsstraf og involverer sig herefter med den italienske mafia. Danny er glat som en ål, og han bliver aldrig anholdt for nogle af sine mange forbrydelser. Samtidig bliver han kendt som lidt af en Robin Hood blandt almindelige mennesker, da han er utrolig gavmild og hjælpsom. En dag rager han uklar med mafiaen, og der sættes en pris på hans hoved. Han er imidlertid ikke let at slå ihjel, men efter utallige forsøg lykkes det endelig. Dannys død har dog store konsekvenser for mafiaen, da den både direkte og indirekte er medvirkende til at optrevle Clevelands mafia og retsforfølge mafiaoverhoveder og -medlemmer i hele USA.

Der findes rigtig mange actionfilm der handler om mafiaen, men ikke andre der handler om lige præcis Danny Greenes kamp med og mod mafiaen.

Filmen er noget langtrukken. Danny Greenes liv er spændende, men måske ikke mere spændende end så mange andre personers liv. Filmen udmærker sig ikke på nogle måder. Hvis materialekontoen er ved at være lidt slatten er dette en film, man sagtens kan springe over.