Film / fiction / biografiske film

Kill your darlings


Description


I 1944 starter den unge Allen Ginsberg på Columbia University. Her møder han både passion, kærlighed og en ny tilgang til litteraturen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. July 2014

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 16. July 2014

Velspillet biografisk drama, hvor vi blandt andet møder Allen Ginsberg, William S. Burroughs og Jack Kerouac - forfattere, der var med til starte den amerikanske beatgeneration. For de litterært interesserede, for dem, hvor skuespillet er det vigtigste i en film og mere overordnet til independent-filmenes smalle publikum.

I 1944 starter den unge Allen Ginsberg på Columbia University i New York. Her møder han den rebelske og karismatiske Lucien Carr, som Ginsberg med det samme fascineres af. Fascinationen bliver sidenhen til en forelskelse og det er kernen i filmens fortælling, som derudover også beskriver hvordan en håndfuld af de største amerikanske forfattere i nyere tid fandt sammen. Filmen er instruktøren John Krokidas' debut som spillefilminstruktør.

Velfungerende independent-film, hvor der både er kælet for tidsbilledet og filmens visuelle stil, som er meget opfindsom. Men det er de to skuespillere, Daniel Radcliffe og Dane DeHaan, der for alvor får filmen til at slå gnister. Passionen til litteraturen skinner også tydeligt igennem, men det er de rent menneskelige aspekter ved de, sidenhen, store forfattere, som filmen formår at gøre levende.

I den biografiske film om Bob Dylan I'm not there møder vi en ældre Allen Ginsberg og filmen Howl handler om Ginsberg og hans meget kendte digt "Howl".