Kim og co., den kvikke og modige Kim, den lige så friske Erik, den kønne Katja og den fattige, men kloge Brille opklarer i denne børne-krimi endnu et mysterium. Som løn for sin første bog harKim fået 1000 kr. Disse penge skal Brille have, og for spændingens skyld graver børnene dem ned i skoven. De inviterer Brille på skattejagt om natten og finder, at pengene er borte. Banden findernu tyven ved kvikt detektivarbejde og pågriber til slut den usympatiske rottelignende Laursen, som også har drevet krybskytteri. Kim går straks i gang med at skrive om begivenhederne. Denne Kimbogudkom første gang i 1957. Forsiden er moderniseret, idet det gamle omslag kun signalerede drenge-bog, mens det nye viser et kønt par i moderne sweat-shirts. Indholdet virker dog stadig gammeldagsmed vendinger som "en dreng i korte bukser med skæv skilning", der ryger majspibe (børnene er 14-15 år!) Kønsrollerne er yderst antikke, der er ikke antydning af noget mellem Kim og Katja, selv omKim er forelsket ihende. Alle personer er skabeloner, miljøbeskrivelsen udgøres af nogle få linier, og sproget er næsten kun hovedsætninger. Bogen er let at læse og har en enkel, men spændendeintrige, der dog aldrig bliver medrivende eller troværdig. Efter min mening en dårlig trivi. Vi har mange lette spændende bøger for de ni-tolv årige, der giver dem væsentlig bedre oplevelser enddenne 30-årige sag.