Kirkegården

En magisk gyser med mere for læsere fra 13 år. Den islandske roman har vundet Vestnordisk Børne- og Ungdomslitteraturpris i 2010, og den blålige og dystre forside med mange elementer signalerer uhygge i passende grad.

En speciel bog med mange lag. Scenen er sat i Reykjavik, hvor 14-årige Eyja netop er flyttet ind i et hus overfor en kirkegård. Det skræmmer hende, men det bliver værre, da hendes far bliver uforklarligt og alvorligt syg. Eyja får en fornemmelse af, at det har noget at gøre med en mærkelig gammel stol, som han har købt. Stolen gemmer på nogle breve skrevet under den periode, hvor den spanske syge hærgede, og det er lidt underligt, at den dreng, Eyja pludselig møder, er meget interesseret i dem. Med drengen som en slags guide trævler hun historien op, men bogen handler også om, hvordan det er at starte i en ny skole, være bekymret for sine forældre og være forelsket i et... spøgelse, for det er netop det drengen er. Bogen er skrevet i et sikkert, modent sprog i sin helt egen tone, og den er uhyggelig på en kriblende men også tryg måde. Forfatteren har på dansk udgivet digtsamlingen Blodhingst (11/51).

Bogen gav mig mindelser til flere af Maria Gripes bøger, men ellers kan den læses på niveau med Line Kyed Knudsens serie Hjemsøgt.

En speciel bog for modne læsere, som kort sagt kan siges at handle om døden. Hold op med savne og dvæle ved de døde, siger forfatteren et sted, for så er det, at de kan fortsætte deres færd, som netop bogens spøgelser her gør.

Read the full assessment