Books / nonfiction for children / idebøger

Kitch, glimmer og genbrug


Description


Med fokus på den kreative proces gives inspiration til at skabe ting af primært genbrugsmaterialer. Med arbejdsbeskrivelser men uden skabeloner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Aug. 2010

By

By

Marianne Andreasen

d. 17. Aug. 2010

Mulighederne for anvendelse af denne bog er store. Den kan bruges i skoleregi fra 0.-4. kl., i SFO, klubber, børnebiblioteket og som privatbog.

Forfatternes hensigt med bogen er et opgør med skabeloner og alt for megen voksenstyring af børns kreativitet. Efter et fyldigt forord følger forslag til, hvad man bør samle ind til værktøjskassen af forskelligt materiale. Bogen er opdelt i 4 hovedafsnit med de fire årstider som overskrift. I underemnerne er der brugt mange forskellige teknikker bl.a. collage, frottage, perspektivtegning, geometriske figurer, tryk og papmaché. Udover dette er der i oplæggene forslag til tværfagligt arbejde, til udarbejdelse af historier, fremstilling af bøger, kendskab til fugle, blomster og insekter og forslag til storyline-forløb. Bogen er gennemillustreret med herlige, farvestrålende fotos med resultater af børns kreativitet. De understøtter teksten flot.

Der findes et bredt udvalg af kreative bøger, flotte, delikate og farverige. Denne skiller sig ud ved at lægge op til kreativitet uden skabeloner som oplæg.

Alle kan bruge bogen og blive inspireret af den og illustrationerne. Det er helt klart bogens force, at det er det enkelte barns fantasi, der bestemmer resultatet. Efter oplæg og evt. indlæring af en teknik er der alle muligheder for at fordybe sig i egne idéer.



Information and editions