Books / fiction for children

Kjeld og Fie leger


Description


Billedbog. Kjeld og Fie leger sammen i børnehaven. Fie er større end Kjeld og kan løbe hurtigere, gynge højere og lave større sandkager end Kjeld. Men det er ligemeget, for Kjeld finder på så mange sjove ting.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. May 2014

By

By

Marianne Agger

d. 19. May 2014

Sød, lille billedbog om, at man sagtens kan lege godt sammen, selvom man ikke er lige gamle. Bogen har en nuttet forside og en fin, kort og forklarende bagsidetekst. Oplagt at læse højt i hjemmet og institutionerne for børn fra 2-4 år.

Thomsen og Gellert har udgivet bøger sammen for større børn tilbage i 1990'erne. De fungerer fint sammen i denne billedbog, der handler om Kjeld og Fie, der går i samme børnehave. De keder sig og vil ud at lege. Ude på legepladsen har de gang i masser af aktiviteter sammen. De løber, cykler, laver sandkager, gynger, osv., lige indtil Fies mor kommer og henter Fie. Kjeld ser lidt skuffet ud, fordi legen afbrydes, men han lyser op, da Fie glad fortæller, at "Kjeld er min bedste ven". Fie er lidt ældre end Kjeld, og i alle aktiviteterne kan hun gøre tingene lidt hurtigere, bedre eller vildere end Kjeld. Hun løber hurtigere, gynger højere, osv. Men alder og andre forskelle har ingen betydning, når man leger godt sammen. Hvert opslag forklarer med en kort, præcis tekst på få linjer, hvad der sker på de skønne tegninger. Tekst og billeder er lette at læse, men man kan sagtens få mere ud af historien ved at læse mellem linjerne og afkode ansigtsudtryk, handlinger, osv. i tegningerne.

En lignende bog om venskab af forskellig køn og alder er fx Harilds Willis bedste ven, der er i samme stil med situationer og miljøer, der er genkendelige for børn i målgruppen.

Sød bog med let humor, som jeg tror, både børn og voksne vil falde pladask for.