Klap ikke katten

En stor del af "dramaet" i Langs nyeste er henlagt til Helena Wijks hus. Her færdes diverse familiemedlemmer og venner om hendes sygeseng, mens hjemmesygeplejersken, der logerer med sin apartefamilie, er centrum for mistænkelige affærer. Christer Wijk er bortrejst, så Jan Hoffner, slægtning til MLs alter ego Almi Graan og mester for bogens nydelige omslag, må forestå de indledendeundersøgelser. Forbrydelsen er hjemmebrænding med salg for øje - dog suppleret af uagtsomt manddrab. Stilen er den sædvanlige Langske: lidt hyggeligt amatørdetektivarbejde som familietidsfordriv ogChrister til at samle trådene i dagligstuen til slut. Klap ikke katten er dog tyndere end sædvanligt. Både i omfang: en pæn del af de 134 sider udfyldes af store kapiteladskillelser, personlisteretc. og i handling. Det er en meget spinkel kriminalintrige, der holder den fortsatte familiesaga sammen denne gang. Bogen er aldrig rigtig spændende: skurkene er skurke fra første side, og"forbrydelsen" er i vortspritliberale land noget af et antiklimaks. En halv times uforpligtende underholdning, der måske vil skuffe, men ikke afvænne Langs mange læsere. Hurtig cirkulationstid =mindre ex-tal. Godt oversættelsesarbejde af den nye ML-oversætter Vivi Berendt.

Read the full assessment