Romanen henvender sig bredt til alle slags romanlæsere. Splittelsen i fortælleren og skiftene mellem første- og tredjepersonsfortælling kunne være interessant i tekstanalytisk og undervisningsøjemed.
Romanen har to fortællingstider: Jeg, der er på vej med flyet til et kunstnerrefugium i USA. Hvert andet kapitel handler om "hun" et år før. Hun er afdanket dramatiker, der prøver at komme igennem med sit manus på en række teatre, men afvises. Romanen handler om hendes taben ansigt overfor et etablissement, som hun har følt sig for god til at pleje. Er hun basalt set blevet for dårlig, eller er det branchen, der prøver at narre hende, både for ære og penge? Det jeg vi finder i USA-fortællingen prøver at splitte og frigøre sig fra det "hun", der var den fallerede, selvsmagende dramatiker. Undervejs kommer bogen også til at handle om det at lave kunst, skal det være politisk-femistisk, om forfatter-jeg vs. værket og om kunst som handelsvare på markedsbetingelser.
Af nyere litteratur behandler Erlend Loe i Status også problemstillingen "tidligere feteret kunstner rammer livskrise" og spørgsmålet om andres vurdering af kunstnerisk kvalitet. Saalbachs bog er dog langt mere psykologisk og indsigtsfuld i forhold til beskrivelsen af krænket stolthed.
Mangelaget roman om dramatikers karrieremæssige og personlige deroute mod afgrundens rand. Velskrevet og velegnet til tekstanalyse og gruppediskussion.