Klar scene

»... kære politikere/sats på det usikre/det er den eneste sikre investering i kunst«, skriver Harris i sin epilog og karakteriserer dermed i kort begreb indirekte sig selv og sin teatermæssigestræben. Harris runder de 50, det er hvad bogen markerer, og han har nået at gøre en masse for dansk teater - kan vel slet ikke lade være, denne »rotation, en djævlebesættelse og et bestandigteksploderende fyrværkeri«, som N. B. Wamberg bl.a. betegner ham som i sit lille forord. I en erindringsskitse går Harris selv ind på bl.a. årene med Svalegangen i Århus, Gladsaxe Teater,Folketeatret - og i kortere tekster fortæller han om sine visioner for teatret, fortæller om eksperimenter og giver karakteristikker af stykker og forfattere, f.eks. Kent Andersson & Bengt Bratt,Nøddebo Præstegård, John Gay, Bert Brecht, Henrik Ibsen. Teksterne er lette at gå til, og de giver kalejdoskopisk en fornemmelse af viljen og spændvidden i institutionen Harris. Harris udgav i 1982Kompot om sin direktørtid påFolketeatret, som da havde 125 års jubilæum, og bøgerne kan i mangt og meget ligne hinanden. Men i Klar scene kommer man tættere på Harris, og det kan nok berettige tilen noget bredere anskaffelse end forgængeren. Ill. m. mange fotos.

Read the full assessment