Books / nonfiction / anekdoter

Klar ved flag og gøs!
Orlogsliv og lune


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Jan. 2003

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 13. Jan. 2003

Bogen er opdelt i to dele. Anden del er et optryk af Frits Hammer Kjølsens Orlogsliv og lune fra 1960, der fungerer som "det gamle testamente" i en humoristisk skildring af dagliglivet i søværnet hæftet op på en historisk ramme fra Peder Skrams tid til 1950'erne. Steen Splittorf Ovesen står så for "det nye testamente" Klar ved flag og gøs! - en opdatering med samskrevne underholdende episoder og anekdoter ombord på skibe og i land under den kolde krig, øvelser og konfrontationer. Kjølsens bog er velskrevet og har stadig interesse som underholdning for det modne publikum, men hverken i ordvalg, skriftligt udtryk eller fortælletempo kan fremstillingen løbe fra alderen. Desangående er Ovesens halvdel up to date. De første 2/3 er underholdende, letlæste og almene, men for de sidste afsnit har jeg lidt sværere ved at se nogen bredere målgruppe ud over den mere sluttede kreds. De underholdende indslag tenderer her ofte det private, ligesom humoren til tider forekommer unuanceret og en smule infantil. Jeg havde fx gerne undværet det 13 siders såkaldte "bankereglement" mht. urban opførsel på fregatten Herluf Trolle fra 1983 afsluttet med opskrift på rødvin mikset med tennisketsjer i håndvasken samt spegepølse med tabasco og opvarmet vodka. Illustreret med tegninger og fotos.



Information and editions