Books / fiction for children / roman

Klara og føllet


Description


Klara på 13 kan næsten ikke tænke på andet end Miras føl. Kan det mon overleve? Heldigvis har hun Star at tage sig af. Og hvad nu med Sandro. Skal han være mere end en ven?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Oct. 2011

By

By

Pia Petersen

d. 10. Oct. 2011

12. bog i serien om Klara til de hesteinteresserede piger fra 10 år. Forsiden er i samme stil som på de tidligere bøger.

Dette 12. bind i serien indeholder, som de tidligere bøger, pigebogselementer ved siden af hestehistorierne. Der er i denne bog en god balance mellem de to dele. Klaras mors hest, der tidligere har tabt tre føl, skal snart fole, men kan det lille føl overleve? Klara og hendes mor gør sig mange bekymringer. Oveni har Klara slået op med Jonas, der så til gengæld er blevet kæreste med hendes eksveninde Anna. Klara går i klasse med begge, så de er ikke til at undgå. Sandro, som Klara tidligere har kysset, inviterer hende med til fredagsdisko og hun siger ja, bare så Jonas og Anna ikke tror, at hun ikke kan klare at se dem sammen. Det ender med at hun kysser med Sandro og siger ja til at være hans kæreste og begynder at tale med Anna, så de måske kan blive veninder igen. Da festen er slut og hun ringer til sin mor for at blive hentet, er der ingen der tager telefonen. Hun får et lift af Anna og da hun kommer hjem, kan hun ikke finde sin mor. Det viser sig at moren er i stalden, hvor hun har taget imod det lille nye føl, der lever og har det godt. Der er en fin spændingskurve i bogen og handlingen forekommer realistisk.

Serien minder om Lin Hallbergs hestebøger og også om de gode gamle Britta og Silver.

Fin heste- og pigebog med en troværdig handling. Jeg glæder mig til at følge med i Klaras liv i de næste (og sidste) seks bøger.