Books / fiction for children / roman

Klara til stævne


Description


Klara og Star kommer ud for nye udfordringer, da de skal deltage i et springstævne på rideskolen. De kommer på hold med Lisa, Jonas og Sandro. Sikke et pres! Men hvorfor kommer far ikke og ser på, når nu han har lovet det?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. July 2011

By

By

Pia Petersen

d. 11. July 2011

Tiende bog i Klara-serien, der henvender sig til de hesteinteresserede piger fra 10 år. Omslaget er som på de tidligere bøger holdt i en lidt hyggelig gammeldags stil.

Pia Hagmar har skrevet 18 bøger på svensk i denne serie. Denne bog, der er en typisk hestebog, indeholder også pigebogselementer. Derfor fortælles der ikke kun om livet med hestene og rideskolen, men også om skole, kæreste, familie og venner. Det der fylder mest i denne bog er springstævnet med holdspringning på rideskolen og farens manglende deltagelse i Klaras liv. Da Lisa ikke kommer med på rideskolens hold, laver hun i samarbejde med Peter et hold bestående af hende, Klara, Jonas og Sandro med Peter som holdleder. Klara føler sig presset og er meget nervøs op til stævnet, men det går over al forventning. Samtidig føler hun, at hendes far ikke er interesseret i hende mere og at han kun har tid til sin nye familie. Da han ikke møder op til stævnet, selvom han har lovet det, afskriver hun ham fuldstændig, men må tage det i sig, da det viser sig at han er besvimet pga. overanstrengelse og ligger på hospitalet. Historien er godt fortalt, og de mange spor er fint flettet sammen. Sproget er Klaras og flyder let.

Som de ni andre bøger i serien minder denne om Lin Hallbergs mange hestebøger og vækker også tanker tilbage til Lisbeth Pahnkes gamle serie om Britta og Silver.

En rigtig fin tilføjelse til serien, der ikke vil få meget tid på hylden, når hestepigerne først finder ud af, den er der.