Film / fiction for children / tegnefilm

Klassikeren Peter Plys


Description


Peter Plys er en godmodig bamsebjørn, som lever i 100-meterskoven med gode venner som Grisling og Tigerdyret. Han er altid sulten og på jagt efter honning, og da det er blæsevejr, kommer han til at bruge Grisling som drage! Og Tigerdyret skal en dag have en lærestreg!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Mar. 2013

By

By

Ulrich Breuning

d. 1. Mar. 2013

Walt Disneys adaption af A.A. Milnes elskelige Peter Plys-figur er tegnefilm, der i formsprog henvender sig til små børn fra cirka 3 år. Og filmen kan formidles som en levende illustration af bøgerne. Især fordi den gang på gang henviser til steder og sidetal i en Peter Plys-bog, og fordi det er Ernest H. Shepards oprindelige bogillustrationer, der danner grundlag for filmens design.

Peter Plys er en godmodig bamsebjørn, som lever i 100-meterskoven sammen med gode venner som Æsel, Ugle, Ninka Ninus, Grisling og Tigerdyret. Samt Jakob, hvis tøjdyr de egentlig alle er. Peter Plys er altid sulten og på jagt efter honning. Hvilket kan give problemer med bier, og da det er blæsevejr, kommer han til at bruge Grisling som drage! Da det livlige Tigerdyr, bliver for meget, prøver vennerne at give ham en lærestreg. Men et Tigerdyr er og bliver et Tigerdyr! Walt Disney døde i 1966, og hans sidste store projekt var at købe rettighederne til Peter Plys-universet og omdanne det til tegnefilm. Klassikeren Peter Plys består af tre tidlige, selvstændige Plys-film, som er produceret i henholdsvis 1965, 1968 og 1974, og som har været distribueret enkeltvis.

Wolfgang Reitherman er krediteret som instruktør af filmen, og hans særlige, lidt løse streg genkendes fra andre Disney-produktioner som Da kongen var knægt, 1963 og Robin Hood, 1973. Det må også nævnes, at Peter Plys er stamfar til DR's populære Bamse fra Bamse og Kylling.

Meget børnevenlig - og Peter Plys er altid en messe værd.