En meget succesfuld psykolog tager imod dagens sidste klient. Det viser sig at klienten er seriemorder og har en tæt relation til psykologen! Psykologisk thriller med internationalt snit.
Vi er i Århus. Susanne er en meget dygtig psykolog, hun har skrevet en populær fagbog og har en dejlig mand og en sød datter. I hendes praksis dukker en lidt mystisk klient op. En ung mand der ikke har lyst til at leve længere. Det viser sig ret hurtigt, at den unge mand er seriemorder og nu har Susanne kun en time til at redde sig selv - for når psykologtimen er slut, vil den unge mand myrde hende! Så tager handlingen en vild drejning, hvor alt vendes på hovedet. Kan Susanne overleve og hvem er den unge mand?.
En ganske fornem dansk thriller. Iskold, intelligent og overraskende på de helt rigtige tidspunkter og så tilpas modbydelig og glat, og ægte nordic noir-agtig, at den næsten med garanti bliver til et Hollywood-remake i fremtiden. Kammerspillet mellem klienten og psykologen er fornemt realiseret ikke mindst på grund af gode skuespilpræstationer af Signe Egholm Olsen og Anton Hjejle. Det er forfatterduoen A.J. Kazinski der står bag og det fornemmer man tydeligt, det her er nemlig en thriller med et udspekuleret plot af høj international kvalitet. Mere af den slags i Danmark, tak!.
Andre nyere danske thrillere som KandidatenDen skyldigeKongekabale, Den skyldige og KongekabaleAndre nyere danske thrillere som Kandidaten, og KongekabaleAndre nyere danske thrillere som Kandidaten, Den skyldige og .