Dette fjerde bind i Klip og Pynt-serien indeholder mere end 20 fantasifulde og humoristiske modeller af meget forskellig sværhedsgrad. Her findes bl.a. forslag til sørøvere, klovner,gardister, flade dyreæsker, påfugl, strimmelkylling, bægerdyr og dinosaur med skjold. Efter en kort indledning, der omhandler foldeteknik og skabeloner følger et afsnit om redskaber og materialer.Så præsenteres de forskellige modeller med skabeloner, tekst og foldeanvisninger, inden et helsides farvefoto viser de enkelte modeller i færdig form. Bagest i bogen er der en oversigt overspecialforretninger, der handler med pap og papir. Det er en inspirerende og instruktiv idebog, der har seriens tiltalende lay-out. Skolebibliotekerne har titler, som indholdsmæssigt er nemmere atgå til, da modellerne i denne bog er ret detaljerede og stiller store krav til akkuratesse. Bogen henvender sig primært til øvede klippe-fans, og i folkeskoleregi vil den kunne anvendes sominspiration for formningslærerne og ivalgfaget formning på 8.-10. klassetrin.