Books / fiction for children / spænding

Klodekrigen


Description


Tegneserie. I sommeren 1898 ankommer marsboere til England med det formål at erobre jorden. Kun de fem medlemmer af Det hemmelighedsfulde Selskab kan frelse imperiet og dets indbyggere fra udslettelse.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 27. May 2004

By

By

Steffen Kronborg

d. 27. May 2004

Hvis titlen Klodekrigen forekommer læseren bekendt, er det ingen tilfældighed. Alan Moores og Kevin O'Neills tegneserie har som et af sine hovedmål (ved siden af dét at underholde) at inkorporere så mange referencer til det forrige århundredeskiftes populærlitteratur som muligt - og i den forbindelse er H.G. Wells' Klodernes kamp et af de oplagte fikspunkter. Andre af tegneseriens litterære referencerammer er Wells' Doktor Moreaus ø og Edgar Burroughs' John Carter-fortællinger fra Mars; men faktisk sprudler Moores manuskript med lige så mange referencer og henvisninger, som seriens første bind gjorde - og vel at mærke uden at referencelegen går ud over den indre spænding i beretningen om marsboernes forsøg på at invadere jorden. Invasionen mislykkes heldigvis, men ikke uden store ofre fra jordens beboere, heriblandt fra medlemmerne af Det hemmelighedsfulde Selskab, som efter indsatsen mod marsboerne ikke mere vil kunne stille fuldtalligt til kamp for det britiske imperium. Kevin O'Neills spektakulære tegninger understøtter Moores formidable fortælling på flotteste vis, og de unge og voksne kan se frem til endnu en vellykket kombination af metategneseriens leg med mediet og spændingshistoriens kontante underholdning.


Information

d. 10. June 2004

By

By

Christian Monggaard

d. 10. June 2004


Strip!

Nr. 27 (2004)

By

By

Morten Søndergård

Nr. 27 (2004)



Information and editions