Spændende læsning for voksne fans af klassisk science-fiction. En dag lander et rumskib i nærheden af London. Ombord er beboere fra Mars, som straks går i gang med at overtage Jorden.
En navnløs fortæller er vidne, da et rumskib med marsboere lander i en lille by uden for London. De har ikke fredelige hensigter og vil med deres dødbringende varmestrålende våben forsøge at overtage jorden. Bogen beskriver det kaos og den panik, det udløser, og vi følger fortællerens vilde flugt sammen med alle andre i et samfund i total opløsning, mens marsboerne vandrer mod London. Men der er noget på jorden, som er stærkere end dem. Bogen indeholder et par artikler af forfatteren og et efterord af oversætteren. Bogen er nyoversat.
Det er stadig en spændende historie, måske især fordi der er noget sært nøgternt beskrivende over den måde, fortælleren beretter om de rædsler, og den angst han og andre oplever. Oversættelsen er nænsomt gjort. I bogens interessante efterord fortælles bl.a., at forfatterens hensigt med bogen var at vise, hvordan det ville opleves, hvis englænderne smagte deres egen imperialistiske medicin.
Bogen er udkommet i mange udgaver, siden den første kom på dansk i 1912. Seneste udgave er Klodernes Kamp. Den kan sammenlignes med andre udødelige science fiction romaner som Dr. Moreaus ø og andre historierKlodernes kampDr. Moreaus ø og andre historierBogen er udkommet i mange udgaver, siden den første kom på dansk i 1912. Seneste udgave er Klodernes Kamp. Den kan sammenlignes med andre udødelige science fiction romaner som .