Books / fiction / roman

Klokken og sengen


Description


Om en problematisk overgang fra barndommen til voksenlivet fortalt af en 19-årig meget sårbar kvinde, der går i opløsning, da hun flytter hjemmefra fra landet til byen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Oct. 2016

By

By

Inger Nygaard Kaad

d. 7. Oct. 2016

Eksistentiel overgangsroman om en sårbar 19-årig piges rejse fra barndommens land til voksenlivets by. For voksne med interesse for eksistentielle, smalle romaner.

Roman, der følger en kvindelig jeg-person, der flytter hjemmefra og gradvis går mere og mere i opløsning. Vi følger pigens ensomhed og skrøbelige sind, indtil der er tale om total isolation. Pigen er indskrevet på universitetet, men studerer ikke. Hun søger jobs, men satser ikke på at få dem. Hun bruger det meste af dagen på at sove og spekulere. Små hverdagsbeskrivelser fylder meget. Bogen skifter i tid mellem barndomsminder, kiksede oplevelser med det andet køn og kvindens nutid. Kvinden har en bekendt, som får betydning for historien og dens åbne slutning.

Smal, minimalistisk realistisk roman med fokus på alt det, der sker i pigens indre liv, når der næsten ingenting sker i handlingen. Der sker så lidt, at man som læser får ondt af pigen og irriteres over hendes manglende handlekraft og evne til at tage imod hjælp. Bogen er skrevet i et inciterende sprog; Køleskabets lyde, sengen, klokken og pigens krop beskrives så detaljeret, at læseren rammes af en klaustrofobisk følelse, efterhånden som pigen isolerer sig. En bog, der vil virke meget stærk på nogen og kedsommelig på andre.

Dette burde skrives i nutidKøbenhavn er en gribende og mere humoristisk roman med delvis samme tema. En anden bog inden for den minimalistiske realisme, der tager udgangspunkt i byen er KøbenhavnDette burde skrives i nutid er en gribende og mere humoristisk roman med delvis samme tema. En anden bog inden for den minimalistiske realisme, der tager udgangspunkt i byen er .