Books / fiction for children / roman

Klon


Description


Peter på 14 bor på landet og føler sig ensom. Han drømmer om en bror. En nat bliver han vækket af et underligt lys. En ufo er landet i haven. Han bliver slået omkuld af en stor kraft, og da Peter vågner, er katten, marsvinet og han selv blevet klonet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2014

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 19. Sep. 2014

Bogen hører til den røde del af Café-serien, lix 8-10. Målgruppen er unge, der har vanskeligt ved at læse, men den kan læses og forstås af langt yngre børn.

Historien er en jeg-fortælling, der drejer sig om ensomhed. Peter på 14 bor på landet sammen med sin mor. Han er ensom og drømmer om en ven eller en bror. Ingen gider komme ud på landet til ham. Han har sit marsvin Putte og katten Tim at være sammen med. En nat sker noget underligt. Peter bliver vækket af et lys, der oplyser alt. Det blinker blåt og hvidt og virker magnetisk på ham. Udenfor ser Peter en ufo, der lander i haven. Fire væsner kommer ud og danner en kreds rundt om ham. Han bliver slået omkuld af en stor kraft, og da Peter vågner, indser han, at de fire væsner er væk. Men pludselig er der to af katten Tim og to af marsvinet Putte - og der er også en kloning af ham selv. Efter kort tid svækkes den ene af sygdom - er det den klonede kat? eller det ægte marsvin? Fordelen ved at være to kan være, at man sender den anden i skole. Det gør Peter, men mor får en opringning, at Peter er død. Det giver et forklaringsproblem. Her kammer historiens handling over. Teksten er læsevenligt sat i overskuelige afsnit med overskrifter, og sætningerne er superkorte. Omslaget er bogens eneste illustration.

I samme serie af Kirsten Ahlburg Vild med Mikkel.

Til læsetræning - for unge der har svært ved selv at læse en bog selv. Historien er en berettende jeg-fortælling, der hurtigt er læst, men den vil nok ikke sætte sig varige spor.