Books / fiction for children / romaner

Knagsted : billeder fra ind- og udland - Livsens ondskab opus 2


Description


Det højst umage par fra Gammelkøbing, den bistre toldkontrollør Knagsted og den skikkelige overlærer Clausen oplever de mærkeligste begivenheder på deres rejse til kurbyen Karlsbad.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Mar. 2006

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 3. Mar. 2006

Godt gensyn med Gustav Wieds roman fra 1902. Den udkom som selvstændig fortsættelse til hovedværket Livsens Ondskab, 1899, der også er udkommet i ny udgave i år. I Knagsted følger man det umage vennepar, toldkontrollør Knagsted og overlærer Clausen, på en rejse ned gennem Tyskland til kurbadestedet Karlsbad, fordi Knagsteds fordøjelse er blevet lige så knarvorn og genstridig som han selv. Overlærer Clausen følger med på rejsen som begejstret ledsager, der falder i henrykkelse over malerier i Dresden og bjerge i sachsisk Schweiz, mens Knagsted går og brummer sit "Børn er lykkelige, og dyr og kvinder; men vi mennesker er det ikke". Det er et rammende tidsbillede, hvor Wied lever helt op til sit eftermæle som humorist og satiriker. Der stilles især skarpt på datidens forløjede seksualmoral, men også masseturisme og helseindustri bliver taget under kærlig behandling, og derfor virker bogen stadig vedkommende. Sproget er levende og let at forstå, og der er ikke pillet unødigt ved det. (Der er tilføjet nogle få ordforklaringer og brugt bolle-å samt substantiver med lille begyndelsesbogstav). Knagsted er udkommet i mange udgaver fra forskellige forlag. Jeg har sammenlignet med Gyldendals 1966-optryk, som har en større og bedre sats end denne nye udgave. Romanen findes endvidere i fuldtekst på www.adl.dk. Målgruppe: Lystlæsere, men også glimrende til opgaveskrivere.


Politiken

d. 29. Nov. 1953

By

By

Jesper Ewald

d. 29. Nov. 1953



Information and editions