Books / nonfiction

Knogleskørhed - hvad kan vi selv gøre?


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Apr. 2014

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 14. Apr. 2014

En bog til dem, som har fået stillet diagnosen knogleskørhed, og de som har fået at vide, at de er i risikogruppen for at udvikle sygdommen. Bogen kan også læses og bruges af dem, som ønsker viden om at styrke knoglerne på en naturlig måde.

Da Kirsten Magdavius fik 2 sammenfald i ryggen, besluttede hun sig til at klare sig selv uden kemisk medicin. Hun havde et stort kendskab til alternativ behandling, kost og kosttilskud, men hun havde svært ved at finde andre behandlingsformer end den traditionelle medicin. Hun besluttede sig så til at afprøve forskellige muligheder på egen krop, og bogen består derfor af hendes helt egne personlige erfaringer med bl.a. kost, kosttilskud, homøopati, motion, tankekraft og forskellige former for alternative behandlingsformer. Efter en beskrivelse af hvad knogleskørhed er, kommer hun med eksempler på knoglevenlig kost og kosttilskud, motion, hvor hele kroppens vægt bliver brugt, og afsnit om tankernes kraft. Endelig er der afsnit om, hvad man kan gøre for at lindre smerterne, hvis man har haft sammenfald. Hvert kapitel afsluttes med et kort resumé, og det er med til at gøre bogen meget lettilgængelig.

I Knoglestærk kogekunst - på den nemme måde, 2012, er der opskrifter, og i Godt liv og bevægelse med knogleskørhed er der øvelser, men der er ingen, som ser på sygdommen med de alternative briller.

Bogen vil kunne interessere dem, som har fået konstateret knogleskørhed og de som ønsker at forebygge, og som har lyst til at gå ad de alternative veje.


Nyt aspekt

Årg. 47, nr. 3 (2015)

By

By

Siv Johansson

Årg. 47, nr. 3 (2015)