Books / fiction for children

Knorten knapper


Description


Billedbog. Knorten elsker knapper. Han udforsker fx knapperne på fjernbetjeningen, fars mobil og på vaskemaskinen. I elevatoren afprøver han alle knapperne, og pludselig går den i stå.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 2019

By

By

Marianne Agger

d. 26. Mar. 2019

Vi møder Knorten, en nysgerrig og frisk dreng, og hans far i de to billedbøger "Knorten kaster" og "Knorten knapper", der passer til børn på ca. 2-3 år.

I "Knorten kaster" finder Knorten sin store kurv med bolde frem. Med den lille bold kaster han langt. Ud i entreen, forbi skoene, foran katten, ind på toilettet, over tæppet og om bag potten. Med den store bold kaster han højt. Bolden rammer glasset, lampen, vasen, stolen og ender i kosteskabet. Far samler boldene sammen, og Knorten starter forfra. I "Knorten knapper" udforsker Knorten forskellige knapper. Der er fx knapper på fjernbetjeningen, mobilen, vaskemaskinen, trøjen, en gammel kones dør og i elevatoren, som pludselig går i stå. Bogen er oversat fra svensk. Illustrator Per Gustavsson kendes for mange billedbøger, mens dette er Per Bengtsson debut på dansk.

To hverdagshistorier i børnehøjde fortalt med humor og genkendelighed for både børn og voksne. Der er ikke meget tekst. Ofte kun ganske få ord i en sætning. Men det er heller ikke nødvendigt, for i samspil med de gode, enkle tegninger fortælles historierne på fineste vis. Det er sjovt at se Knortens iver og eventyrlyst til de ting, han gør, og farens tilsvarende tålmodighed og overbærenhed, når han rydder op efter sin søn.

Det er svært ikke at drage paralleller til Alfons Åberg, men ellers læner bøgerne sig op af Kirsten Sonne Harilds serie om Willi med fx Willi bygger en hule.