Books / nonfiction

Køb og salg på internettet


Description


Flere og flere benytter sig af de mange muligheder for at handle på internettet. Men internettet indeholder også en række faldgruber, man skal være opmærksom på som forbruger, og mange har en berøringsangst, når det kommer til internethandel. I Køb og salg på internettet beskrives de forholdsvis enkle spilleregler, man skal følge for at sikre sig, at handlen på internettet ikke bliver en dårlig oplevelse. Bogen gennemgår således de typiske problemstillinger, som opstår, når man handler på internettet, og indeholder gode råd og vejledning til forbrugeren om e-handel samt nyttige oplysninger, hvis man står med et konkret problem. + Kend dine rettigheder på internettet + Bliv mere tryg med e-handel + Godt opslagsværk til konkrete problemer + Klar besked om klagemuligheder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Jan. 2009

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 12. Jan. 2009

Henvender sig til alle, der i stigende grad bruger nettet som en global markedsplads for køb og salg af alt mellem himmel og jord. Kan fx også bruges til en skoleopgave fra og med folkeskolens ældste klasser.

Praktisk lille håndbog og guide i køb og salg på nettet, der ikke mindst klæder os juridisk på som forbrugere, når det gælder rettigheder og en måske større tryghed i e-handel. Bogen er en del af forlagets praktiske serie Ret og rimeligt, hvor der fx også er kommet Vi skal giftes af Brit Elling. Bogen bruger pædagogisk godt en række ikoner og symboler, fx en velkendt rejst pegefinger påsat snor som udtryk for "HUSK". Bogen redegør bl.a. for aftaleindgåelse på nettet, hvor det netop er vigtigt at vide, hvornår en aftale anses for indgået. Der er afsnit om oplysningskrav ved fjernsalg, fortrydelsesret, regler om markedsføring på nettet, køb af varer fra udlandet, brug af kreditkort og andre betalingsmuligheder. Desuden selvfølgelig afsnit om mangler og forsinkelse, kreditkøb og klagemuligheder. Naturligvis linksamling med nyttige links, bl.a. til Forbrugerstyrelsens site.

De fleste andre bøger om nethandel, som fx E-iværksætteren, henvender sig mest til professionelle, der sælger på nettet. Denne nye bog er det aktuelt bedste bud på en guide i nethandel for forbrugere.

Nyttig og praktisk anvendelig guide i nethandel (e-handel) for den almindelige forbruger, uanset erfaring med nethandel.