København 1905. Stauning er fagforeningsboss, man bygger nyt rådhus, og automobiler er ved at vinde indpas i gadebilledet. Her træffer vi den unge tobaksarbejderske Julie, som bor på Christianshavn med sin familie, der alle er glødende socialister. Broderen Just kommer farligt tæt på russiske anarkister, der vil sprænge bomber, og tante Dorathea kan se engle og rejse tilbage i tiden, mens tøndemageren Toste har lært Julie at dyrke kartofler og opdage kornmod på himlen. Julie elsker familien, socialismen og kunsten lige højt, og derfor havner hun i et dilemma, da hun forelsker sig i en kunstmaler, som lever af at portrættere fyrster og magthavere. Romanens personer bruger rigeligt med politisk retorik. Men det er en underholdende fortælling med et herligt persongalleri og et godt tidsbillede, som virker grundigt researchet. Bogen placerer sig blandt nyere historiske romaner et sted mellem Åmunds flydende pen og Reintofts varme solidaritet. Jeg tror, den kan få pæn, men ikke stormende efterspørgsel, og den kan anbefales til en bred målgruppe af historisk interesserede romanlæsere. Ole Hyltoft har skrevet noveller, digte, romaner og erindringer. Hans hovedværk er fortsat selvbiografien Barn af partiet, 2000.