Books / nonfiction

Københavns Brandvæsen 325 år


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2012

By

By

Søren Møller

d. 19. Sep. 2012

For interesserede i Københavns lokalhistorie og for specielt interesserede i brand- og redningsvæsen.

8 faghistorikere og andre spidskompetentheder har skrevet 10 kapitler, som er nedslag i emner over 325 år. Om katastrofer og sikring af kulturværdier, brandvæsenets start i 1687, de store brande i byen i 1700-tallet, englændernes bombardement af byen i 1807, ambulancetjenesten som i en lang periode hørte under brandvæsenet, brand- og redningstjenesten under besættelsen, katastrofen på Holmen i 1951 og en status på brandvæsenets opgaver i dag. Selv om fremstillingen langt hen ad vejen er punktnedslag i historien, så bliver man samtidig undervejs underrettet om væsenets generelle udvikling. Illustreret med mange gamle og nye fotos, tegninger , malerier og bykort i skarp farvegengivelse samt litteraturhenvisninger.

Brandvæsenet i København er fyldigt beskrevet indtil 1931 i Arthur G. Hassøs Københavns Brandvæsens Historie, 1933, og senere allround i Svend Houmøllers Med flid, kunst og vand, 1970, og i Steffen Linvalds I ild, røg og vand, 1987, der har særligt fokus på årene 1970 til 1987.

Københavns Brandvæsens historie beskrevet delvis alment og delvis med fokus på en række udvalgte begivenheder. I et moderne og interessevækkende layout og rigt illustreret.



Information and editions