Ud fra 15 kvindelige forfatteres litterære tekster fra 1930erne og 1940erne analyserer forfatteren hvordan kønnet og kulturen mødes i tiden. Mellemkrigstiden var en brydningstid mellem traditionen og det moderne. Det var en periode med aktive politiske, kunstneriske og kulturelle bevægelser, hvor der ivrigt blev diskuteret køn, moral og frigørelse, hvilket også afspejlede sig i litteraturen. Det er tekster af bl.a. Karen Blixen, Tove Ditlevsen, Åse Hansen, Sonja Hauberg og Hulda Lütken. Teksterne er sat ind i en tematisk sammenhæng: kosmos, tiden, naturen og barnet, og de bliver set ud fra centrale begreber som fremmedheden, friheden og det moderne. Doktorafhandlingen er både litteraturhistorie, historie og samfundsanalyse. Den brede tilgang i tolkningerne giver et spændende og interessant indblik i forståelsen af sammenhængene mellem tiden, levet liv og litteratur. En væsentlig pointe er, at kønnet befinder sig lige i kulturens centrum. Bogen, der viser nye veje i litteratur- og kvindeforskningen, kan læses bredt og anvendes i opgavesammenhæng på mellem- og videreuddannelser. Forfatteren er lektor på RUC og var redaktør af Nordisk kvindelitteraturhistorie, 1993-98.