Books / nonfiction for children / pegebøger

Køretøjer


Description


Pegebog. Tykt pap med fotos af forskellige typer af køretøjer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Feb. 2011

By

By

Zenia Johnsen

d. 10. Feb. 2011

En pegebog om køretøjer til de allermindste køreglade drenge i alderen 1-3 år.

I et klassisk pegebogsformat med tykke papsider formidles en bred vifte af typer af køretøjer fx; trehjulet cykel, blokvogn, limousine, gravemaskine og en knaldende rød Ferrari. Fotografierne er umiddelbart alle taget en efterårsdag, og flere af køretøjerne akkompagneres desværre af forskellig flimrende visuel støj fra baggrunden. Ideen er selvfølgelig, at billederne skal give anledning til en snak om, hvad køretøjerne bruges til, og i den forbindelse er det lidt ærgerligt, at en gul akut lægebil bliver identificeret som en "ambulance". En enkelt stavefejl ("Jorddomper" i stedet for "Jorddumper") irriterer også, men er vel ikke direkte meningsforstyrrende. Fotografierne er enkelte steder ret små og viser lidt misvisende, at en trehjulet cykel har samme størrelse som en fejevogn. Forsiden viser bagenden af en Fiat 500 med udenlandsk nummerplade.

Pegebøger er et populært format for de mindste. Biblioteket har et stort udvalg af pegebøger - også om de populære køretøjer.

En jævn men anvendelig pegebog om forskellige slags køretøjer, der henvender sig til oplevelse for især drenge fra 1-3 år.