Books / nonfiction / broderimønstre

Kogin broderi - den ultimative grundbog : projekter og mønstre til talt sashiko-broderi


Description


Over 230 traditionelle mønstre i japansk kogin-broderi. Projekterne varierer fra simple lykønskningskort til store vægstykker, men detaljerede vejledninger gør det muligt for selv mindre øvede brodøser at være med, nogen erfaring med broderi vil dog være en fordel.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 2021

By

By

Laura Winding

d. 4. Feb. 2021

Over 230 traditionelle mønstre i japansk kogin-broderi. Projekterne varierer fra simple lykønskningskort til store vægstykker, men detaljerede vejledninger gør det muligt for selv mindre øvede brodøser at være med, nogen erfaring med broderi vil dog være en fordel.

Bogen indledes med et historisk rids om broderitraditionen i japansk beklædningskultur fx hvordan smukt broderede, slidte søndagsklæder er blevet lappet med nye broderier og genanvendt som arbejdstøj. I afsnittet om redskaber og materialer deler Susan Briscoe tips om broderistoffer, garner og grundlæggende teknikker. Typisk sys vandret med forsting over et ulige antal talte tråde. Bogens 12 projekter indeholder materialeoversigt, mål og vejledning med figurforklaringer eller trin-for-trin vejledninger, samt henvisninger til anvendte mønsterdiagrammer fra bogens mønsterbibliotek. Fotos af de færdige projekter. Bagest i bogen forhandlerliste og indeks. Der kræves almindeligt broderiudstyr samt evt symaskine.

Fascinerende at læse det historiske afsnit, bl.a. om antiluksus-lovene (1603-1868), der dikterede, hvilke materialer bønderne måtte fremstille tøj af. Instruktionerne er grundige og projekterne nærmest lidt nordiske i udtrykket. Flotte billeder.

Forfatteren har også lavet den flotte bog Sashiko broderiJapanske strikkemønstre. Er man til mere japansk håndarbejde, er der fx Japanske strikkemønstreForfatteren har også lavet den flotte bog Sashiko broderi. Er man til mere japansk håndarbejde, er der fx .