Byriel er psykoterapeut og bl.a. skrevet Hvordan skal jeg få det sagt? Introduktion til assertiv kommunikation, 1997 og Se mig! Hør mig! Introduktion til stemmens lyd, krop og psyke,1995. Skilsmisse synes at være et relevant emne at gå videre med, og det er da også en informativ og konstruktiv bog, som hun har skrevet. En skilsmisse gennemleves i en række faser fra krise over frigørelse og tomhed til et nyt liv vel at mærke hvis man takler problemerne hensigtsmæssigt. Byriel afdækker problemerne i alle faser og viser klare handlemuligheder. Alle faser illustreres med cases, enten fra hendes arbejde som terapeut, eller fra hendes personlige oplevelser med en skilsmisse. Sidst er der en oversigt over hvor man kan få professionel hjælp. Relevante litteraturforslag, referencer og stikord afslutter denne nyttige bog. Humles bog fra foråret: Skilles uden skrammer dækker bredere med bl.a. jura, men er til gengæld ikke så overskuelig at bruge som Byriels. De 2 bøger supplerer fint hinanden.