Books / fiction for children

Kom så her!


Description


Billedbog. Rasmus har fået en ny fjernstyret helikopter. Den er svær at styre, og den laver mange ulykker, og Rasmus, Torvedamen, politibetjenten og maleren samt mange andre, spæner efter den, men den gør som den vil ...

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2008

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 10. Sep. 2008

Denne actionfyldte og underholdende billedbog med næsten myldrebilledlignende opslag egner sig til brug med børn fra 3-6 år.

Billedbogen er oversat fra tysk. Teksten er ikke overvældende omfattende, meget skal læses via billederne. Sproget er enkelt, og bruger gentagelsen "Kom så her" som gennemgående sentens, når Rasmus drøner efter sin helikopter gennem byen, efterhånden som den laver flere og flere ulykker. Der er fin dynamik i billedsproget, hvor der bruges effekter og virkemidler som i tegneserier. Forfatter/illustrator er kendt for billedbøgerne om hr. Brum, som fx Hr. Brum tager bad hver mandag, 2007. Billederne er malet i akvarel med klare farver, og figurerne er let karikerede. Bogen underholder, men sætter næppe dybe spor. Actionfyldt forside passer til indhold.

Historiens virkemidler minder mig stilmæssigt om Grønne gæster, 1997 af Martin Waddell, der skrev handlingsforløbene til de ordløse myldrebilleder, hvor de små grønne væsners opdukken udløser kæder af handlinger i huset.

Sjov, actionfyldt billedbog, der fungerer fint som underholdning, men næppe sætter sig dybe spor efter læsning.



Information and editions