Garland, som brød igennem med Stranden, 1998, har skrevet en noget anderledes roman. En mand bliver overfaldet i undergrundstoget af en flok bøller, og bliver efterladt i koma. Da han vågner op, flyder han ud og ind af bevidstheden. Er de oplevelser han er ude for, som involverer møde med venner og samleverske, barndomshjemmet, sygeplejersken, taxachaufføren, noget der sker i virkeligheden eller er det hans underbevidsthed der har taget over? Er han i det hele taget kommet til bevidsthed, eller er han stadig i koma? De enkelte begivenheder antager nærmest kafkaske proportioner, virkelighed og uvirkelighed blandes, intet er sikkert, men Carl, som manden hedder, kæmper sin kamp for at vende tilbage til det normale. Velskreven, afdæmpet, lidt uhyggelig roman, hvilket understreges af de træsnit i sort-hvid som illustrerer bogen, og understreger det dystre. Illustrationerne er udført af Nicholas Garland, Alex Garlands far. Det er en roman, som på få sider vil behandle et stort og komplekst emne, og lykkes med det.