Det begynder rigtig lovende i Tønnes Hildens Koma, hans 2. kriminalroman efter den effektive Træfpunkt (1995). En ung kvindelig læge, Sarah Clawon, vender hjem til hospitalet i sin barndomsby Bliksted, hvor hendes far er indlagt, tilsyneladende i dyb koma. Netop på dette hospital blev Sarah tidligere udskreget blandt kolleger og i pressen som inkompetent, da hendes dispositioner kostede en ung mor og hendes ufødte barn livet. Sarah opdager, at faderen, trods i det ydre en grønstag, forstår alt, hvad hun siger, og hun kommunikerer med ham ved hjælp af pupilsignaler. Faderen og med ham andre patienter er ofre for uhyrlige eksperimenter, der foreløbig har kostet flere patienter livet. Det starter som sagt rigtig godt. Hospitalsmiljøet er indgående og troværdigt beskrevet (forf. er læge), og den unge læges usikkerhed mellem på den ene side despotiske overlæger og kollegaer og på den anden en sensationshungrende presse er flot beskrevet. Men trods voldsomt accelererende dramatik hen mod slutningen fuser bogen noget ud i en lidt for fantastisk historie om forskning og verdenspatenter, sex og SM. Hilden kan skrue et plot sammen, og sproget er OK. Men der mangler endnu et skridt op i den danske thrillers superliga.