Overfor krige, epidemier eller naturkatastrofer bliver vi mennesker så små. Nogle tænker kun på at redde sig og sine kostbarheder; andre sætter efterforskninger og hjælpeaktioner igang. Sådan også i Mumiverdenen. En morgen er alt gråt af støv, thi en komet med brændende hale styrer mod Mumidalen og vil udslette alt. Naturligvis hører vore bedste venner: Mumitrolden, Snif og Mumrikken til dem, der først efterforsker sammenhængen og derefter prøver at samle alle i Snifs hule, hvor de måske kan overleve. Bisamrotten gemmer sig bare, Hemulen tænker kun på at redde sin frimærkesamling. Og oh ve! lille Snif forlader fortvivlet sin hule igen, fordi Mumimor havde glemt at tilegne den ventende kransekage til ham også, og fordi hans kattekilling blev derude. - Men da styrter vor Mumitrold af sted med uret i hånden; skal jorden gå under 8.42 og klokken kun er 8.25 skal Snif og hans kattekilling i sikkerhed. - »Hvorfor stoppede du ham ikke« spørger Mumifar. -»Jeg tror detvarnødvendigt«siger Mumimor stoisk, og på et andet spørgsmål »Er vi nu gået under?« er hendes lakoniske svar »Det kan godt være, vi er gået under; men så er det i hvert fald overstået«. Men de undslap; og vi møder dem forhåbentlig igen. Anskaffes som tidligere bind.