Film / fiction / tv-serier

Kommissarien och havet


Description


Krimi-film der foregår på øen Gotland i Sverige, hvor kriminalkommissær Robert Andersson efterforsker bestialske mord begået i det lille lokalsamfund.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Sep. 2010

By

By

Frans Rasmussen

d. 29. Sep. 2010

Sluger man strømmen af svenske krimiforfatteres bøger er disse fire tv-filmatiseringer af Mari Jungstedt spændende og visuelt original underholdning. Fra 15 år.

Bokssættet omfatter fire film i spillefilmlængde. Alle foregår på Gotland, hvor kriminalkommissær Robert Andersson bor sammen med sin kone og to børn. Den svenske sommeridyl brydes, da Robert efterforsker en række bestialske mord, der har rødder i lokalsamfundet, men ofte også udstikkere til omverdenen. I den første, "Den du ikke ser" kæmper han også mod en emsig journalist, der forplumrer afsløringen af en morder, der frygtes at slå til igen.

Mari Jungstedts historier er ualmindeligt barske, men skønt hver af de succesfulde svenske kvindelige krimiforfattere har hver deres profil er lighedspunkterne slående og inspirationen fra den klassiske krimi tydelig. Det gælder også filmatiseringerne. Liza Marklunds Paradiset og Camilla Läckbergs Ulykkesfuglen har som tv-film samme udtryk som Kommissæren og havet. Som inspector Morse og Lewis-duoen og Sherlock Holmes får historierne hos Jungstedt dynamik gennem hovedpersonens samspil med en dygtig makker.

Historierne og også filmatiseringerne får yderligere dynamik gennem hovedpersonens personlige engagement og involvering i de ofte ekstreme sager. Han er et stilfærdigt familiemenneske, der viser nye sider af sig selv under sit arbejde. Filmserien udnytter den smukke natur som en kontrast til de mørke historier, der skildres psykologisk overbevisende.