Books / nonfiction

Kommunale forsyningsselskaber


Description


Folketinget vedtog i 2009 den såkaldte vandsektorreform, der tager sigte på at effektivisere vand- og spildevandssektoren. Som et led i vandsektorreformen skal aktiviteter med vandforsyning og spildevandsforsyning drives i selskabsform. Alle danske kommuner har efterfølgende etableret forsyningsselskaber ikke blot på vand- og spildevandsområdet, men også på varmeforsynings- og affaldsområdet, ligesom der er etableret serviceselskaber. Denne bog er den første samlede fremstilling af det regelsæt, der gælder for kommunale forsyningsselskaber. Udover en gennemgang af det samlede regelsæt, der gælder for forsyningsselskaber, indeholder bogen en gennemgang af spørgsmål, som i praksis giver anledning til tvivl. Denne prioritering af bogens indhold afspejler bl.a. det forhold, at juridiske problemer i relation til spildevand for tiden fylder meget i de kommunale forsyningsselskaber i forhold til juridiske problemer i relation til vand, affald og varmeforsyning. Der er ved udarbejdelse af bogen taget hensyn til, at den skal kunne bruges af såvel jurister i kommunerne som af praktikere i forsyningsselskaberne samt af de rådgivere, der arbejder på forsyningsområdet.